“Meget mere end stikkontakter og afbrydere”
Techcollege
“Spørg mig ikke, hvad jeg vil være – spørg mig, hvad jeg vil lære”.
En kernefortælling, som blev omdrejningspunktet i videoen om elektrikeruddannelsen på Techcollege. Målet var at formidle, hvordan det er at træde ind i Kompetencecenteret for bygningsautomatik, og hvilke følelser det giver, at få fingrene i alle de smarte løsninger. Elektrikerfaget er nemlig meget mere end stikkontakter og afbrydere, som Max fortæller i videoen.
Services
Videoproduktion
Idégenerering
Løsning
Samarbejdet begyndte som vanligt med et produktionsmøde, hvor vi, sammen med Techcollege, fik tydeliggjort de vigtigste budskaber og retning for videoen. Gennem en kreativ proces med idéudvikling og sparring blev vi enige om, at lade to elektrikerstuderende være frontfigurer i videoen. Der er ingen tvivl om, at begejstringen for faget skinner hele vejen ud gennem skærmen.
Resultatet blev én hovedvideo samt to kortere versioner til anvendelse på SoMe – både til organisk brug og betalt annoncering.
Se casen
Det siger kunden
Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med Orama i forbindelse med produktion af videomateriale til Techcollege. Orama har leveret et gennemført og professionelt produkt – præcist på formålet, kreativt udført og let at afkode for målgruppen.
Samarbejdet har været præget af høj faglighed, ordentlighed og stor grad af pligtopfyldelse. Leverancerne blev overholdt som aftalt, og hele processen forløb gnidningsfrit. Vi har intet at udsætte og kan på det varmeste anbefale Orama som samarbejdspartner.
Helle Markusen, Kommunikations- og marketingchef, TechCollege